2001

2001 -Lys er himlens gave

Opført i forsommeren i Forballum på en mark øst for gården hvor K. L. Knudsen boede.


Det 3. spil af de 4 første, som skulle fortælle om udviklingen igennem 300 år. Spillet er skrevet af forfatter Jacob Clausen fra Haderslev og instrueret af Christian Hald ligeledes fra Haderslev.


Scenen er rund som en manege, med publikum hele vejen rundt. Når skuespillerne ikke var på scenen, sad de på bænke mellem de opstillede tribuner. Et interessant eksperiment, som lykkedes til fulde.


Handlingen foregår i årene 1838 til 1841, og fortæller historien om Kristen Kold, der blev ansat som huslærer for børnene fra de omkringliggende gårde.


Det er K. L. Knudsen, der har ansat ham. Kristen Kold får flere ideer om, hvordan man kan oplive de emner, der skal læres og så oplyse. Et opgør med udenadslæren. De pædagogiske temaer udveksler han med K. L. Knudsens datter Maren, som er elev hos Kristen. Hun kommer til at nære for tætte bånd til Kristen Kold, som til sidst må forlade landsbyen blandt andet på grund af Marens upassende følelser.


Opgøret med udenadslæren er nytænkning, som ikke alle steder er velset, men faktum er, at de kom til at præge undervisningen i hele landet fremover. Der var diskussioner i de små hjem, om man kunne forsvare at børnene nu ikke skulle lære udenad mere, men i stedet snakke med eleverne og debattere med dem, om hvad der stod i lærebøgerne. Han forsøgte at give eleverne mere selvstændige meninger, for dermed at engagere dem til at forstå pensummet.


Der var ca. 60 medvirkende for og bag scenen inklusiv et par stude.

Foto: Henning Markert, Bredebro

Formand Henrik S. Dahlmann   Ved Dammen 48   6240 Løgumkloster   tlf. 24 23 86 68

CVR-nr 21 79 78 47  Sparekassen Bredebro Reg. nr. 9827 Kontonr. 8820061242

 

Modtagere af JV's kulturpris i 2016 og Tønder Kommunes Kulturpris i 2018